Endelig en "lille" update til Danskerne ;)

Mine kære venner, nu er det vist på tide at i får én lille opdate på dansk her fra Bissau!

Jeg har det stadigvæk rigtig godt her i Afrika og nyder livet. Jeg har virkelig været så lykkelig her. Det er så fantastisk at få lov til at opleve dette land og få lov til at bo i Afrika i et år. Det er godt nok noget særligt. Jeg oplever hele tiden noget nyt, underligt, sjovt, mærkeligt og fantastisk. Alt er så anderledes. Det er virkelig svært at forklare! Hver dag er virkelig bare et eventyr. Ikke sådan forstået at alle dage er fantastiske, men mere på den måde at man står op og der næsten altid sker noget helt uforventet, eller mærkeligt, hver dag. Det elsker jeg! F.eks. kunne jeg ikke sove den anden nat fordi der var så mange som larmede udenfor. Først troede jeg bare det var teenagerene som var lidt for festlige (de sidder tit på min veranda om aftenen og hyggesnakker), men så viste det sig at min nabo døde i går aftes så hele familien og naboerne omkring var ved at grave et stort hul i jorden for at kunne begrave ham i dagen efter. Så jeg blev ret glad for at jeg ikke skældt dem ud for at larme! Så der var nok nogen hundrede mennesker her uden for mit hus hele dagen, og ”festen” har nu varet i over 2 døgn.

Det har sket en del siden jeg skrev sidste gang, og jeg har oplevet lidt af hvert. Sara besluttede jo at tage hjem, så nu bor jeg alene i lejligheden. Det var så trist og hårdt at sige farvel, og jeg har virkelig savnet hende. Men det hjælper at vide at det var det rigtige for hende at tage hjem og at hun er lykkeligere nu. Og jeg er også bare så taknemlig for de 2 måneder vi havde her sammen. Vi har fået så mange sjove, spændende og specielle oplevelser sammen jeg aldrig vil glemme og det var så hyggeligt at prøve at bo sammen.

Jeg har været positivt overrasket over mit arbejde og projektet. Men jeg har haft rigtig travlt hvorfor jeg ikke har været så god til at skrive. Jeg synes mit arbejde er rigtig spændende og det har været så sjovt at skulle selv få mit projekt stablet op på benene. Men det er ikke nemt og jeg støder på nye problemer hele tiden. Jeg har haft lidt nedtur over det hele den sidste uge, fordi jeg synes bare jeg ikke gjorde andet end at arbejde men at jeg alligevel bare aldrig gjorde det godt nok fordi jeg hele tiden stød ind i problemer og aldrig nåede det jeg gerne ville. Men så har jeg haft et par rigtig god dage og endelig fået en bevilling fra en fond og fået løst en masse af små problemer. Så nu er jeg ved godt mod igen Nu har jeg også råd til at hyre en assistent som forhåbentlig vil lette lidt min arbejdsbyrde lidt.
Arbejdet fylder mere end jeg havde regnet med, så jeg får ikke så meget tid til dans og alle mulige andre ting jeg har lyst til at opleve. Men jeg har også brugt de fleste af mine frokostpauser på sprogundervisning, men det er jeg færdig med nu, så får jeg mere tid til andet sjovt.

Men der er mange som har været nysgerrige for at høre om midt projekt så jeg vil lige prøve at forklare det lidt. Mit arbejde er egentlig todelt. Jeg arbejder henholdsvis med TB og Diabetes. Jeg er supervisor for et Ph.D. projekt som går ud på at fange TB patienter så tidligt som muligt, således at de kan starte behandling tidligere og dermed formindske dødeligheden. 3 morgener om ugen kører jeg på de 3 sundhedscentre i studieområdet hvor jeg overvåger lægekonsultationer. Hver gang der kommer en der hoster eller har tabt sig spørger vi om de vil deltage i forskningsprojektet. Jeg skal så hjælpe lægen/sygeplejersken til at udfylde et spørgeskema og få målt BT, puls, RF, højde, vægt, lytte på hjerte og lunger osv. Vi tager så HIV test, og måler blodsukkeren og tager sputumprøve samt blodprøve som opbevares og sendes til Danmark for at analyseres. Disse patienter bliver så fulgt i en måned hvor vi tager hjem til dem for at holde øje med hvordan de har det. Hvis de bliver ved med at hoste og have det skidt bliver de henvist til røntgen og får antibiotika…hele processen er lidt indviklet så jeg gidder ikke at forklare det i detaljer! Men det er et udfordrende arbejde fordi lægerne og sygeplejerskerne er ikke helt så kompetente som man ville håbe. De forstår ofte ikke de mest enkelte instrukser og er ofte ikke særlig præcise, samt at de taler ikke særlig pænt til patienterne. Jeg oplever så tit at de slet ikke for kigget på patienten eller undersøgt den, at de bare skriver en lang recept til apoteket. Og de kan sagtens finde på at skælde folk ud, at lave en gynokologisk undersøgelse uden at sørge for at lukke døren så folk bare vædder ind osv. I dag var jeg også ud for at en lille dreng på 7 år skulle have taget en blodprøve, og var selvfølgelig rigtig bange og begyndte at græde. Bioanalytikkerne og sygerplejerskenne grinede bare af ham og idé han ikke holdt op fik smæk både af sin mor og sygeplejersken (som selvfølgelig hjælp ikke) så det endte med at han blev holdt nede af 4 store voksne mennesker mens denne sprøjte blev tvunget i hans arm, mens han skreg og skreg. Æj hvor det knuste mit hjerte. Men jeg kan intet gøre.

Den anden del af mit arbejde er så mit eget forskningsårsprojekt som går ud på at finde diabetes prævalensen. Jeg skal sammenligne prævalensen af diabetes blandt TB patienter, patienter der mistænkes for TB samt raske kontrolpersoner. 2-3 eftermiddage om ugen tager jeg ud i studieområdet sammen med en læge og inkluderer raske kontrolpersoner. Dette er nyt og noget som jeg selv har skullet starte op. Det er vildt hyggeligt! Jeg elsker at gå rundt i studieområdet, så oplever mand rigtig Afrika. Folk tager også bare så godt imod os og synes det er spændende at være med i et studie. Lægen udfylder et spørgeskema og tager et blodglukose hurtig test, og jeg hjælper til og sørger får at han gør det rigtigt. Jeg sørger også for at veje folk og måle deres højde o.s.v. Dem som så har højt glukoseniveau i blodet bliver henvist til Diabetesklinikken, hvor jeg så bruger 2 af mine formiddage, hvor vi måler faste blodsukker og tager blodprøver som så sendes på laboratoriet hvor de centrifugeres og fryses ned og senere sendes til DK. Denne diabetesklinik er et rum på ca 8 kvadratmeter uden vindue og elektricitet, meget primitivt. Og der er vi måske 8 mennesker på en gang, så det er VARMT! Men også meget hyggeligt. Vi er ved at lave en stor ansøgning til the World Diabetes Foundation, hvor jeg håber at vi får penge til at kunne åbne en større og bedre udstyret Diabetes klinik. Fordi jeg har allerede fået set at Diabetes er et problem i Afrika, og der er næsten ingen behandlingsmuligheder for disse mennesker. Der er i øjeblikket 17 mennesker indlagt på det nationale hospital grundet alvorlige komplikationer af Diabetes, hvor mange af dem har så alvorlige fodsår at de er blivet amputeret (mange kun i starten af førrene ) og risikerer at dø grundet alvorlige infektioner.

Så, det er mit projekt! Det er nok at lave, men som oftest synes jeg det er spændende så det er umaget værd!

Nåh, det er hvad jeg når at fortælle jer om for nu. Andet nyt er at jeg er begyndt til salsaundervisning som er vildt sjovt. Der er kommet en ny forskningsstuderende som er rigtig dygtig danser og har undervist en del før, så det er bare så fedt:) Jeg har længe gerne ville lære at danse salsa, men jeg ville aldrig have troet det ville ske hjemme i min egen stue i en lille hovedsted i Vest Afrika. Sådan kan livet jo overraske én ;) Det går godt med sproget, jeg er begyndt at føle at jeg sagtens kan klare mig selv og gøre mig forståeligt, så det er skønt. Jeg er også blevet god til at køre bil på meget hullede veje, hvor der hurtigt kan løbe en gris i vejen for dig og det kan regne så meget at du næsten ikke kan se ud af vinduet… Ja jeg fik også en infektion i fingeren så den hævede til det dobbelte og hele Bissau snakkede om at jeg ikke kunne finde ud af at lave mad (fordi jeg brændte mig på komfuret). Og ja, jeg har også desværre prøvet at blive overfaldet og fået stjålet mobil, penge, min make up og nøgler. Men det ville jo også kunne ske hjemme i Danmark.

Nåh, nu må jeg se at komme i seng….

Jeg har for resten købt billet sådan at jeg skal hjem på juleferie. Jeg skal dog ikke rigtig stoppe i Dk, det kan jeg ikke rigtig nå desværre. Men jeg glæder mig vildt meget allerede! Det bliver skønt at se familien, spise masser af slik og andre gode sager, få varmt bad, sove under en dyne og bare gå en dag uden mudder på benene myggestik og kakkalakker på badeværelset….

Mange kærlige hilsner til jer alle sammen

Thorny

Thad hefur margt á daga mína drifid undanfarid. Ég hef verid upptekin af ad venjast nýja lífi mínu hér í Bissau og koma verkefninu mínu vel í gang, og átt erfitt med ad taka mér tak og skrifa fréttir heim. En nú fékk ég skyndilega løngun til ad blogga.

Af mér er enn allt gott ad frétta. Lífid hér er ennthá spennandi og óútreiknanlegt. Verkefnid mitt er komid gott í gang. Thad var eiginlega búid ad ganga of vel, enda fór thad líka skyndilega adeins út af sporinu. En thad er allt ad leysast. Thad gengur betur og betur ad tala Kreol, og ég er farin ad venjast øllum pøddum, edlum, kakkaløkkum og ødrum kvikindum. Ég brenndi mig vid matargerd fyrir nokkrum vikum og endadi med høndina í fatla og thurfti ad prófa 3 mismunandi sýklalyf. Ég fékk enn meiri athygli en venjulega og nú er thad altalad ad ég kunni ekki ad elda (sem ég er annsi módgud yfir thví ég tel mig vera ágætis kokk!). Guineanar eru forvitnasta thjód sem ég veit. Eda forvitni er kannski ekki rétta ordid. Their fylgjast bara svo fáránlega mikid med øllu sem madur gerir og taka líka eftir øllu. Thad er pínu spúkí stundum hvad fólk veit mikid um hagi mína. Their eru líka mjøg uppteknir af thví ad madur sé hreinn og vel til fara, sem er mjøg undarlegt. Ég er alltaf ad lenda í tví ad ég heyri einhvern segja ”sjádu hvad hvíta stelpan er skítug á fótunum”, eda ad einhver byrji ad dusta bolinn minn tví tad sé moldarblettur eda hár á honum. HALLÒ thad er mold alls stadar, thad er vonlaust ad komast í gegnum heilan dag án thess ad verda skítugur, sérstaklega á rigningatímabilinu!! Thau eru bara svo svørt ad thad er audveldara ad fela thad. Eda okei, ég er kannski smá klaufsk.

Ég er allt í einu ordin ein í kotinu. Sara vinkona mín fór skyndilega heim til Danmerkur sídasta midvikudag. Thad var erfitt ad kvedja. Thad er búid ad vera svo ædislegt ad deila thessari upplifun med henni. Gaman ad prófa ad búa saman, vakna og gera jóga saman, borda morgunmat saman, verda samferda í vinnuna, elda saman, dansa sama, hlæja saman af øllu thví undarlega sem vid upplifum, æji thetta voru yndislegir 2 mánudir. En henni leid thví midur ekki eins vel hér og mér, svo hún tók thá erfidu ákvørdun ad fara heim. Svo ég verd bara ad vera thakklát fyrir thad stutta ævintýri sem vid fengum, og nú einbeita mér ad halda mínu eigin ævintýri áfram. Thad er líka svo mikid af yndislegu fólki ad vinna med mér ad ég er jú alls ekki ein hérna.

Ég er smám saman ad finnast Bissau vera meira heimili mitt. Ég er farin ad rata betur og betur um hverfin og eins midbæinn. Ég er farin ad keyra meira sjálf í bæinn í hádegispásunni, tví ég er hætt í tungumálakennslunni. Thad hefur verid mjøg gott fyrir mig. Mér leid á tímabili eins og ég bara lifdi í lítilli boblu, en nú finnst mér ég betur vera ordinn hluti af samfélaginu, thó ég eigi aldrei eftir ad falla inn í. Ég er líka búin ad vingast vid verslunarfólkid sem býr hér í kring, á t.d. ákvedna ávaxtakonu sem veit hvernig bananar mér finnst bestir, sjoppugaur sem veit ad ég drekk alltaf bjór á føstudøgum og gefur mér alltaf tyggjó í kaupsauka.

Ég tók allgjøran lúksusdag, og frí frá afríku, í dag. Ég vard nefnilega fyrir ónotalegri upplifun í gær. Thad var rádist á mig og tvo vini mína thegar vid vorum ad bída eftir leigubíl eftir tónleika í gær. Mér hefur aldrei lidid óhull hérna, svo thetta kom mér svo ad óvørum. Svo hédan í frá verdum vid sjálf ad vera á bíl, eda alltaf ad hafa einhvern lókal med okkur. Ooohh ég var svo reid, ég vard miklu meira reid en hrædd. En svo í dag, tók ég mér pásu frá afríku og fólki. Byrjadi samt á tví ad fara og versla med hinum dønunum og vid fórum í eina bakaríid í bænum og fengum okkur gott kaffi og nýbakada croisant. Læsti svo øllum dyrum til ad vera í fridi, spiladi tónlistina í botn, lagadi til og reyndi ad gera adeins heimilislegra hjá mér. Bakadi svo bollur, og bjó mér til hafragraut í fyrsta skipti sídan ég yfirgaf danmørku. Vá hvad thad var sjúklega gott. Ég er vøn ad borda hafragraut á hverjum einasta degi heim, en hafragrjón hafa hvergi verid fáanleg sídustu mánudi. Èg fékk thess ad auki epli og rúsínur út á sem er heldur ekki audvelt ad finna. Svo thetta var líka í fyrsta skipti sem ég fékk epli sídan ég kom. Ég horfdi svo á tvær klassískar ástarvellur sem ég vissi ad enda vel, og bordadi súkkuladi og mangó. Ég saud mér svo vatn og fór í fótabad. Ég hef ekki badad mig í heitu vatni í tvo mánudi, svo gott ad finnst ég vera hrein. Ég setti svo punktinn yfir I-id med ad naglalagga á mér táneglurnar. Mér hefur ekki fundist ég vera svona mikil skvísa lengi ;) Ég spiladi líka á gítarinn minn í fyrsta skipti sídan ég brenndi mig. Nú tharf ég ad fara ad safna siggi á puttana aftur svo ég geti farid ad vera dugleg ad spila aftur.

Jæja, thad verdur sløkkt á rafmagninu eftir augnablik, svo ætli thad sé ekki best ad koma sér í rúmid.

Ég skal segja ykkur frá vinnunni minni næst!


Knús í bili

Sunnudagskvedjur frá hamingjusama afríkubúanum

Ég er svo hamingjusøm. Án thess ad skilja fyllilega af hverju! Ég bý í einu fátækastsa landi í Afríku og langt frá fjølskyldu og vinum. En ég brosi hringinn meira eda minna allan daginn, tví ég er bara einfaldlega hamingjusøm og thad er svo gód tilfinning:) Hamingja í sinni einføldustu mynd.

Guinea Bissau, thad er bara eitthvad vid thetta land. Thrátt fyrir ad svo margt hér sé vonlaust og ósanngjarnt og rangt, thá hefur thetta land bara einhvern sjarma og gledi sem hreyfir vid manni.
Fólkid hérna er svo fallegt. Ég hef aldrei verid í landi thar sem er svona fallegt fólk. Thad er allveg ótrúlegt. Ég stend mig ad tví ad stara hálf stjørf á fólk af hreinni addáun yfir fegurd thess! Bædi børn og fullordnir, konur og børn, ljós og døkk, of grønn og of feit...øll falleg á sinn einstaka hátt. Thad eru thó sérstaklega børnin og konurnar sem ég get ordid allveg heillud af. Konurnar er jú frá tví ad tær eru litlar vandar á ad turfa ad bera thunga bala af vatni á høfdinu, eda kørfu fulla af thvotti, eda pott fullan af mat, ruslapoka, undarlegustu hluti bera thær á høfdinu. Børnin bera thau svo samtímis á bakinu og ekki er ósjaldan sem hendurnar eru líka fullar. Ekki er ólíklegt ad madurinn theirra trítli svo vid hlidina á theim, tómhentir! Hér eru thad án efa konurnar sem vinna og hafa hlutina á hreinu.

Ég er líka alltaf ad upplifa hvad fólk er hjálpsamt og gott. Ég verd ad gefa nokkur dæmi. Ég var t.d. á leidinni í vinnuna um daginn gangandi og thad byrjadi ad rigna. Ég var ekki med regnhlíf svo ég ákvad ad taka leigubíl. Ég stoppadi leigubíl sem sagdist ekki geta keyrt thangad (madur tharf ad keyra mjøg holótta moldarvegi til ad komast thangad svo thad er ekki margir taxar sem vilja keyra thangad) svo ég ákvad ad labba bara. En hann sagdist samt vilja keyra mig áleidis svo ég thádi thad. Svo thegar ég fór út og afhenti honum peninginn, vildi hann ómøgulega taka vid honum. Hann hafdi jú ekki keyrt mig alla leid, svo honum fannst ekki rétt ad hafa af mér pening. Hann veit thó vel ad thetta eru smáaurar fyrir mig.
Eins hef ég lennt í tví ad ætla ad taka leigubíl og vid vorum fjøgur. Thad var thegar einn madur í bílnum, en hann steig bara út og sagdi gjørid svo vel, ég tek bara næsta!!
Thad er ekki ósjaldan sem ég hef villst eftir ad ég kom hingad. Húsin snúa jú bara einhvern veginn og einhvern veginn og thad eru engar skipulagdar gøtur í hverfunum, og tví erfitt ad finna sér kennileiti sem vísa veginn. Og um leid og ég stoppa og byrja ad klóra mér í hausnum og lýt ringlud út, er einhver kominn upp ad mér og spyr hvert ég er ad fara.
Ég var líka ad kaupa kjúkkling um daginn og steig á kaf í drulluledjupott og ég var valla búin ad losa mig, thegar mér var rétt fata med vatni til ad skola mig…..Ég gæti komid med svo mørg fleiri.

Ég átti svo ótrúlega skemmtilegan dag í gær. Thad var jú laugardagur svo thad var frí og Leo (danskur strákur sem ég vinn med) átti afmæli. Vid høfum thá hefd á, eins og sønnum Dønum sæmir, ad vekja afmælisbørn alltaf med morgunmat og afmælissøng. Leo vard 25 ára og er ógiftur svo vid urdum jú ad sjá til thess ad hann fengi kanil (líka dønsk hefd). Ég fékk audvitad løngun til ad baka sov ég hringdi til íslands í múttu mína kl 23 á føstudagskvøldi og fékk uppskrift af kanilsnúdum. Vid nádum ad skrapa saman thess sem til thurfti hjá nágrønnunum og úr vard thessi líka fíni svertingja kanilsknúda kall. Ofnin er jú gasofn, svo hann brann adeins…en hann var bordadur med bestu lyst ásamt ødru gódgæti. Thad var hrædilega heitt í gær svo vid ákvádum ad vera gód vid okkur og skelltum okkur á besta hótelid í bænum thar sem er loftkæling og sundlaug. Allgjør lúksus. Thar sat ég svo í 3 klst og átti allveg yndislegt skype spjall, fyrst vid mømmu mína og svo Laufeyju. Frábært ad komast í almennilega internettengingu svo ég gat séd thær. Svo fékk ég mér gódan sundsprett.

Thegar vid komum heim fórum vid Sara svo ad dansa. Vid høfum komist í kynni vid dansgrúppu sem vid megum dansa med thegar vid viljum. Thad var voda gaman. Thetta er grúppa sem hefur hátt í 200 medlimi sem eru á øllum aldri. Thau eru med skóla fyrir stelpur og konur tar sem thær lære ad lesa og líka ad dansa. Ég sat svoleidis dáleidd af tví ad horfa á bærnin dansa. Thad er ótrúlegt allveg hreint ad sjá thau. Thau eru svo flott og dugleg, og ótrúlegur taktur í teim. Ég komst samt fljótt ad tví hvernig thau gátu verid svona gód…thau eru slegin med trjágrein á fæturnar ef thau dansa ekki rétt :( Thad er jú ekki skemmtilegt ad horfa upp á. Til ad byrja med reyndi ég samt ad horfa fram hjá tví, vegna thess ad børnin virtust ekki kippa sér upp vid thad. Thau eru jú vøn tví ad vera alinn upp á thennan hátt!! En svo var ein sem var sleginn annsi harkalega og thá vard ég ad standa upp og fara. Madur fær sting allveg djúpt inn í hjartad. Greid stelpan var látin dansa alein aftur og aftur sømu hreyfinguna fyrir framan alla med, tárin í augunum, allgjør nidurlæging. En ég veit ad thad er heimskulegt ad skipta mér af, svo thad rétta í stødunni virtist vera ad standa upp og fara. Sína thannig ad thessu vilji ég ekki taka thátt í.

Um kvøldid forum vid svo út ad borda og út á lífid. Fengum thennan líka dýrindis mat og ískalt raudvín. Hér getur madur annad hvort fengid ískalt vín, eda heitt. Tad venst. Vid fórum á diskótek og dønsudum nánast án thess ad stoppa thangad til fæturnir báru okkur ekki lengur. Ég eeeelska ad fara út á lífid hér. Thad er svo gaman ad dansa thegar allir adrir eru ad dansa líka! Eini gallinn er ad thau eiga eina leidinlega hefd. Thad er ákvedinn tónlistarstíll sem heitir ”suk” (ég veit ekki allveg hvernig thad er skrifad) sem er ákvedinn taktur sem er svona hálfgerdur hægur latino salsa taktur. Og vid thad dansar madur vangadans. Og thad er sko vangadans í ordsins fyllstu merkingu. Manni er haldid eins thétt og møgulegt er og vanga vid vanga…úfff thegar sú tónlist er sett á gildir ad drífa sig á barinn ádur enn madur er dreginn í fadm einhvers. Thetta er samt svo fyndid. Fólk dansar svona, allveg rosa thétt, og talar ekkert saman, thekkist ekki neitt, og svo thegar lagid er búid, labbar madur bara hvor í sína áttina. Mjøg sérstakt. En thad venst eins og allt annad.
Thegar vid komum heim, vorum vid glorsultnar eftir allt pudid svo thá urdum vid jú ad verda okkur út um nætursnarl. Vid urdum svo lukkulegar thegar vid sáum ljós í myrkrinu thar sem strákofi bakarans er. Hann var búin ad kveikja í steinofninum og gat hitad braud handa okkur. Svo thessi fullkomni laugardagur endadi vid eldhúsbordid vid kertaljós, med heiti franskbraudi med nutella.

Ég vona ad lífid hér í Guinea Bissau haldi áfram ad vera svona gott. Thetta er allveganna hingad til búid ad vera yndislegt og ég er svo hamingjusøm ad fá ad upplifa thetta. Allgjør forréttindi.

Mig langar líka svo ad segja ykkur frá vinnunni minni. En nú er thetta ordid allt of langt svo ég læt thad bída…

Bestu kvedjur frá hamingjusama afríkubúanum

En lille lørdagshilsen fra Bissau

Nu er det vist på tide at I får lidt nyheder her fra den varme men dejlige Afrika:) Jeg har virkelig haft det godt og er så lykkelig over at være her i Guinea Bissau. Det er næsten mærkeligt hvor naturligt det føles for mig at være her. Men jeg er også bare blevet taget så godt imod af alle. Og selvom jeg allerede har været ude for mange små problemer og mærkelige oplevelser så er det bare en del af oplevelsen og gør den til det den er. Det er bare et eller andet ved Afrika som jeg synes er så dejligt, selvom der også er utrolig mange ting som er rigtig frustrerende. Menneskerne er så glade og imødekommende, men nogen gange kan det også blive lidt for meget. Men de er også generelt meget dovne og ineffektive. Det gør at det er lidt svært at arbejde sammen med dem, der mærker man meget forskellen på vores kulturer. Men jeg er jo selv ikke altid lige den hurtigste af alle, så på mange måder kan jeg jo godt lide at alt er så afslappet og at folk aldrig rigtig har travlt, men nogen gange bliver jeg bare helt rastløs af at se at folk bare sidder stille og laver ingenting! Men det er også bare så varmt at man kan jo ikke helt holde tempoet på samme niveau som derhjemme.

Nu sidder jeg på mit værelse i lejligheden som bliver mit og Saras hjem i det næste års tid. Jeg flyttede ind i forgårs og det er så hyggeligt. Vi gik en tur ned i byen i dag og handlede ind og været ved bageren og købt os nogen lækre croissanter. Vi har bare virkelig forkælet os. Nu nyder jeg én dejlig kop kaffe og et styk mørkt chokolade. Det er ikke særlig stort udvalg af madvarer her, idet mere eller mindre alt importeres, så det er også dyrt. Der er ikke rigtig noget organiseret landbrug og de importerer fx også vand fra Portugal! Men de har gode restauranter her så vi tager ofte ud at spise, i hvert fald én gang om ugen. Vi har damer som gør rent for os, vasker og stryger vores tøj, laver mad til os til frokost og vasker op. Det har jeg lidt svært ved at vænne mig til. Men vi arbejder også meget så vi har slet ikke tid til det og de får jo god løn for det.

Jeg tog på weekend tur til Senegal sammen med Sara og 3 andre fra projektet og det var simpelthen så skønt. Det var dejligt at komme ud af den varme Bissau og ud til havet hvor der var lidt vind og virkelig også bare smukt. Vi boede på et hotel på stranden så vi kunne starte dagen med en morgen dukkert. Vi slappede ellers bare af og sad i lænestole og læste og hørte musik, tog ud at spise, gik lange ture på stranden og drak øl på terrassen. En dejlig miniferie.

Jeg er lige så stille ved at finde ud af hvad mit projekt går ud på og hvad mit arbejde kommer til at bestå af. Min vejleder har haft rigtig mange problemer med sit projekt så det var ikke gået ordentlig i gang da jeg kom herned som planlagt, og hun har derfor heller ikke haft særlig meget tid ti at sætte mig ind i rutinerne. Men det skal nok gå. Jeg er i hvert flad ved godt mod og tager det stille og roligt mens hun stresser og prøver at hjælpe og selv finde lidt ud af tingene. Men jeg har allerede fundet ud af at det ikke er et almindeligt forskningsprojekt jeg har taget imod. Der er rigtig meget arbejde i det og man har stort ansvar og mange mærkelige problemer man skal løse. På de 2 uger jeg har været her er én af vores assistenters computer gået helt ned, som vi så brugte én hel dag på at reparere, én computer er blevet stjålet så vi har mistet mange dages arbejde og data, vores bil gik i stykker, og vores assistents motorcykel også, internettet virker næsten aldrig mens vi er på arbejde o.s.v. Så er det jo også regnseason nu så folk kommer tit sent på arbejde og arbejdet ude i zonerne går lidt langsommere. Man skal også bare holde virkelig godt øje med folk for at de gør sit arbejde ordentlig. Jeg fandt f.x ud af at én af sygeplejerskerne kunne over hovet ikke finde ud af at måle puls og respirationsfrekvens! Hun målte pulsen til 86 når den faktisk var 64…rimelig står forskel.

Jeg glæder mig virkelig til at lære sproget bedre fordi jeg er jo meget hæmmet af ikke at kunne kommunikere ordentlig med folk og at jeg ikke forstår hvad der bliver sagt ved konsultationerne. Men det skal nok komme, jeg synes det går fremad allerede.

Nåh, jeg tror det må være det for nu. Sara og jeg får en danseundeviser og en trommeslager på besøg lige om lidt som vil give os privat undervisning. Jeg glæder mig virkelig meget og håber at det bliver godt. Så har vi nemlig tænkt os at få det hver weekend fremover. Så vil jeg også bede om at få trommeundervisning én hverdagsaften om ugen.

Jeg håber I alle sammen har det godt og nyder jeres sommerferie.
Mange krammer og kærlige hilsner
Thorny

Já tá er ævintýrid byrjad. Allt í einu er ég ordin hluti af hverdagslífinu í Bissau eins og ekkert sé edlilegra. Ég er allveg hissa á tví hvad tad er líka eitthvad edlilegt!

Nú sit ég á nýja heimilinu mínu, fyrir framan viftuna mína sem er nýji besti vinur minn, og heyri í geitunum jarma, sem verda drepnar í fyrramálid...tad er stór kvedjuveisla fyrir leidbeinanda minn og adra stelpu sem bádar eru ad fara heim til Danmerkur. Og tad er jú ekki hægt ad bjóda fólki í veislu án tess ad slátra nokkrum geitum!!

Ferdalagid gekk semsagt afskaplega vel, tegar ég loksins komst afstad. Tad vard semsagt tveggja daga seinkun vegna tess ad visad mitt ”tyndist”. Ég hitti íslenska stelpu á flugvellinum í Lissabon sem ég svo vard samferda til Bissau, svo flugferdin var alls ekkert svo løng. Tad er svo fyndid hvad vid Íslendingar tekkjum audveldlega hvort annad. Tad stód svoleidis á enninu á henni ad hún væri Íslendingur!!
Sara vinkona mín úr háskólanum í Aarhus tók á móti mér á flugvellinum og fylgdi mér á nýja heimilid. Ég byrjadi ad svitna um leid og ég steig út úr flugvélinni og hef verid sveitt sídan! Tad er svo roslaega rakt hérna, enda rigningatímabilid byrjad. Allir hafa tekid svo vel á móti mér, bædi Danirnir í verkefninu og lokal fólkid. Allir vilja gjarnan spjalla vid mig, sem er jú bara skemmtilegt en samt svo frustrerandi tví ég tala jú ekki tungumálid. En ég er stadføst í tví ad læra tad mjøg fljótt og byrjadi í tungumálakennslu í dag.
Hún fer fram á verøndinni hjá einum nágranna okkar sem er øklabrotinn. Hann er mjøg gamaldags í kennsluadferdum, lætur mig endurtaka allt aftur og aftur og skrifa nidur! Og hann talar ekki ensku, svo ég get jú ekki spurgt hann spurninga. En Kreol er jú blanda af Portugølsku og Afrisku tjódflokkatungumáli svo mørg ordin líkjast spænsku.

Èg hef á tilfinningunni ad mér eigi eftir ad lída vel hérna. Næstu mánudir verda samt án efa strembnir á køflum enda margt nýtt ad læra, en tad leggst bara voda vel í mig. Ég mætti í vinnuna strax fyrsta daginn. Vid búum øll mjøg nálægt vid brancos (hvítt fólk) sem vinnum hjá Bandim verkefninu. Svo vid keyrum saman í vinnuna á morgnana og bordum saman hádegismat hér i ”bakgardinum” heima, sem er matreiddur fyrir okkur. Annars mun stór hluti af vinnunni minni vera ad sitja fyrir framan tølvu og forrita og ”analysera data”. Ég skil hvorki upp né nidur í tessum forritum sem ég á ad nota, og tad er frekar erfitt ad sitja fyrir framan tølvu í svona hita, sérstaklega tar sem tad ekki er mikid um svefn á næturna fyrir hita! Svo mun ég líka vera á læknastofunum tar sem ég á ad hafa yfirumsjón med øllum assistentunum sem eru ad utfylla spurningaeydublod hjá berklasjúklingum og læknunum sem svo fylgjast med hvernig gengur og medhøndla.
Tad eru anast engir hér sem tala ensku, svo tví verd ég ad vera snøgg ad læra tungumálid tví eftir 2 vikur fer leidbeinandi minn og ég tarf ad hafa yfirumsjón med verkefninu.
Eftir vinnu førum vid svo saman út á íthrøottavøll og skokkum adeins. Ég er jú ekki mikil hlaupamanneskja, en vá hvad er gott ad koma út og hreyfa sig eftir ad madur er búin ad sitja kyrr allan daginn. Ég er ekki búin ad vinna fyrr en kl hálf 7 og tá er jú líka ekki jafn hryllilega heitt.

Jæja, ég ætla ad reyna ad sofna ádur en rafmagnid sløkknar medan viftan mín kæra er í gangi. Tví ég vakna án efa snemma tví geitunum verdur slátrad í gardinum um leid og birtir!!

Turen går til Guinea Bissau

Nu har jeg startet et nyt kapitel i mit liv, et års eventyr i Afrika.
Jeg sidder på en café i Lissabon, om få timer vil jeg sætte min fod på Guineansk jord, og blive modtaget af nok en smilende Sara :)
Jeg har ikke helt fattet at jeg er rejst og jeg aner egentlig ikke hvad der skal ske og hvad jeg vil opleve i de næste måneder. Men jeg er af en eller anden grund slet ikke nervøs, jeg glæder mig men er samtidigt meget afslappet omkring det hele. Det har slet ikke været svært at sige farvel, jeg er nok ved at være rimelig vandt til at rejse væk og være væk fra dem jeg holder af. Men jeg kender mig self og jeg regner med at få hjemve efter en måneds tid eller to!

Jeg har haft en dejlig 2 ugers sommerferie. Jeg fik mine forældre på besøg i Århus og vi tog på roadtrip langs Vesterhavet, til Romø, Ribe og så nordfyn. Vi havde intet planlagt så der var mange sjove overraskelser og tilfældigheder vi mødte på vejen. Jeg er taknemlig for at få disse dejlige dage sammen med dem nu når jeg ikke skal se dem i lang tid.
Jeg har virkelig nødt at være i København de sidste dage. Forkælet mig selv med god mad og vin, været på stranden og lejet i parken, spillet terninger på værtshus, drukket god kaffe med croisanter, sjoppet, mødt mange hyggelige mennesker og bare i det hele nydt livet. København er sku en dejlig by, og solen skinnede dagen langt. Idet jeg vidste at jeg skulle rejse væk fra den vestlige verden og civilizationen, som vi kender den, blev jeg ekstra opmærksom på alt omkring mig. Alt var så rent og fint og smukt! Min veninde Magga og jeg er også bare gode til at hygge os når vi er sammen, med andre ord, vi giver os lov til at gøre lige hvad vi har lyst til ;)

Jeg skulle jo have været rejst afsted i mandags, men jeg skal jo lige testes og udfordres, så der skal jo opstå problemer! Jeg blev ringet op fra Bissau sent fredag aften og fik fortalt at jeg ikke kunne komme afsted på mandag. Der var problemer med mit visum, så jeg måtte udskyde min rejse, nok en uge. Manden som skulle sørge for mit visum var blevet syg og han havde åbenbart låst mit visum i en skuffe der ingen kunne komme til. Så var der vist også noget med strejke og noget uenighed.... typisk Afrika! Jeg kunne ikke anden end at grine af det. Men det gik også hurtigt i orden og jeg nyd mine ekstra 2 dage i kbh.

Det gik overraskende godt at pakke med kun 20 kilo. Jeg havde gjort mig mange tanker om hvad jeg skulle medbringe til et års ophold i Afrika. Jeg blev enig om at de vigtigste ting var en ipod, højtaler, et kamera, yogamotte, en guitar, en god stak bøger og et par kilo solkrem!!

Jeg regner med at bruge denne blog som en dagbog, så der kommer nok opdate fra mit liv i Bissau ind regelmæssigt. Jeg aner dog ikke hvor meget fritid jeg har og hvad jeg for lyst til at bruge den på! Men kig endelig forbi en gang imellem, hvis jeg kender mig selv rigtigt så kommer jeg til at skrive alt for meget...men så må I bare sortere ud;)

Mange krammer fra Portugal!
Thorny

Fullkomin París

Ég var víst búin að lofa ferðasögum frá París í vikunni.
Ég ætla ekki að segja annað en að þetta var svo yndisleg og ógleymanleg ferð og eiginlega ólýsanleg.
Núna erum við Magga með fráhvarfseinkenni frá hvor annarri og hringjum hálf vælandi af söknuði í hvor aðra!!
Við höfðum það svo ótrúlega kósý og vorum hálflamaðar í munninum eftir ferðina því við hættum ekki að tala frá því að við sáumst og þangað til við kvöddumst.
Núna er mín kæra Stína komin í heimsókn svo ég æta að láta nokkrar myndir nægja í þetta skiptið. Við systur höfum ekki verið saman í 16 mánuði svo við ætlum aldeilis að hafa það gott saman um helgina.

Ég óska ykkur góðrar helgi...