Endelig en "lille" update til Danskerne ;)
Mine kære venner, nu er det vist på tide at i får én lille opdate på dansk her fra Bissau!
Jeg har det stadigvæk rigtig godt her i Afrika og nyder livet. Jeg har virkelig været så lykkelig her. Det er så fantastisk at få lov til at opleve dette land og få lov til at bo i Afrika i et år. Det er godt nok noget særligt. Jeg oplever hele tiden noget nyt, underligt, sjovt, mærkeligt og fantastisk. Alt er så anderledes. Det er virkelig svært at forklare! Hver dag er virkelig bare et eventyr. Ikke sådan forstået at alle dage er fantastiske, men mere på den måde at man står op og der næsten altid sker noget helt uforventet, eller mærkeligt, hver dag. Det elsker jeg! F.eks. kunne jeg ikke sove den anden nat fordi der var så mange som larmede udenfor. Først troede jeg bare det var teenagerene som var lidt for festlige (de sidder tit på min veranda om aftenen og hyggesnakker), men så viste det sig at min nabo døde i går aftes så hele familien og naboerne omkring var ved at grave et stort hul i jorden for at kunne begrave ham i dagen efter. Så jeg blev ret glad for at jeg ikke skældt dem ud for at larme! Så der var nok nogen hundrede mennesker her uden for mit hus hele dagen, og ”festen” har nu varet i over 2 døgn.
Det har sket en del siden jeg skrev sidste gang, og jeg har oplevet lidt af hvert. Sara besluttede jo at tage hjem, så nu bor jeg alene i lejligheden. Det var så trist og hårdt at sige farvel, og jeg har virkelig savnet hende. Men det hjælper at vide at det var det rigtige for hende at tage hjem og at hun er lykkeligere nu. Og jeg er også bare så taknemlig for de 2 måneder vi havde her sammen. Vi har fået så mange sjove, spændende og specielle oplevelser sammen jeg aldrig vil glemme og det var så hyggeligt at prøve at bo sammen.
Jeg har været positivt overrasket over mit arbejde og projektet. Men jeg har haft rigtig travlt hvorfor jeg ikke har været så god til at skrive. Jeg synes mit arbejde er rigtig spændende og det har været så sjovt at skulle selv få mit projekt stablet op på benene. Men det er ikke nemt og jeg støder på nye problemer hele tiden. Jeg har haft lidt nedtur over det hele den sidste uge, fordi jeg synes bare jeg ikke gjorde andet end at arbejde men at jeg alligevel bare aldrig gjorde det godt nok fordi jeg hele tiden stød ind i problemer og aldrig nåede det jeg gerne ville. Men så har jeg haft et par rigtig god dage og endelig fået en bevilling fra en fond og fået løst en masse af små problemer. Så nu er jeg ved godt mod igen Nu har jeg også råd til at hyre en assistent som forhåbentlig vil lette lidt min arbejdsbyrde lidt.
Arbejdet fylder mere end jeg havde regnet med, så jeg får ikke så meget tid til dans og alle mulige andre ting jeg har lyst til at opleve. Men jeg har også brugt de fleste af mine frokostpauser på sprogundervisning, men det er jeg færdig med nu, så får jeg mere tid til andet sjovt.
Men der er mange som har været nysgerrige for at høre om midt projekt så jeg vil lige prøve at forklare det lidt. Mit arbejde er egentlig todelt. Jeg arbejder henholdsvis med TB og Diabetes. Jeg er supervisor for et Ph.D. projekt som går ud på at fange TB patienter så tidligt som muligt, således at de kan starte behandling tidligere og dermed formindske dødeligheden. 3 morgener om ugen kører jeg på de 3 sundhedscentre i studieområdet hvor jeg overvåger lægekonsultationer. Hver gang der kommer en der hoster eller har tabt sig spørger vi om de vil deltage i forskningsprojektet. Jeg skal så hjælpe lægen/sygeplejersken til at udfylde et spørgeskema og få målt BT, puls, RF, højde, vægt, lytte på hjerte og lunger osv. Vi tager så HIV test, og måler blodsukkeren og tager sputumprøve samt blodprøve som opbevares og sendes til Danmark for at analyseres. Disse patienter bliver så fulgt i en måned hvor vi tager hjem til dem for at holde øje med hvordan de har det. Hvis de bliver ved med at hoste og have det skidt bliver de henvist til røntgen og får antibiotika…hele processen er lidt indviklet så jeg gidder ikke at forklare det i detaljer! Men det er et udfordrende arbejde fordi lægerne og sygeplejerskerne er ikke helt så kompetente som man ville håbe. De forstår ofte ikke de mest enkelte instrukser og er ofte ikke særlig præcise, samt at de taler ikke særlig pænt til patienterne. Jeg oplever så tit at de slet ikke for kigget på patienten eller undersøgt den, at de bare skriver en lang recept til apoteket. Og de kan sagtens finde på at skælde folk ud, at lave en gynokologisk undersøgelse uden at sørge for at lukke døren så folk bare vædder ind osv. I dag var jeg også ud for at en lille dreng på 7 år skulle have taget en blodprøve, og var selvfølgelig rigtig bange og begyndte at græde. Bioanalytikkerne og sygerplejerskenne grinede bare af ham og idé han ikke holdt op fik smæk både af sin mor og sygeplejersken (som selvfølgelig hjælp ikke) så det endte med at han blev holdt nede af 4 store voksne mennesker mens denne sprøjte blev tvunget i hans arm, mens han skreg og skreg. Æj hvor det knuste mit hjerte. Men jeg kan intet gøre.
Den anden del af mit arbejde er så mit eget forskningsårsprojekt som går ud på at finde diabetes prævalensen. Jeg skal sammenligne prævalensen af diabetes blandt TB patienter, patienter der mistænkes for TB samt raske kontrolpersoner. 2-3 eftermiddage om ugen tager jeg ud i studieområdet sammen med en læge og inkluderer raske kontrolpersoner. Dette er nyt og noget som jeg selv har skullet starte op. Det er vildt hyggeligt! Jeg elsker at gå rundt i studieområdet, så oplever mand rigtig Afrika. Folk tager også bare så godt imod os og synes det er spændende at være med i et studie. Lægen udfylder et spørgeskema og tager et blodglukose hurtig test, og jeg hjælper til og sørger får at han gør det rigtigt. Jeg sørger også for at veje folk og måle deres højde o.s.v. Dem som så har højt glukoseniveau i blodet bliver henvist til Diabetesklinikken, hvor jeg så bruger 2 af mine formiddage, hvor vi måler faste blodsukker og tager blodprøver som så sendes på laboratoriet hvor de centrifugeres og fryses ned og senere sendes til DK. Denne diabetesklinik er et rum på ca 8 kvadratmeter uden vindue og elektricitet, meget primitivt. Og der er vi måske 8 mennesker på en gang, så det er VARMT! Men også meget hyggeligt. Vi er ved at lave en stor ansøgning til the World Diabetes Foundation, hvor jeg håber at vi får penge til at kunne åbne en større og bedre udstyret Diabetes klinik. Fordi jeg har allerede fået set at Diabetes er et problem i Afrika, og der er næsten ingen behandlingsmuligheder for disse mennesker. Der er i øjeblikket 17 mennesker indlagt på det nationale hospital grundet alvorlige komplikationer af Diabetes, hvor mange af dem har så alvorlige fodsår at de er blivet amputeret (mange kun i starten af førrene ) og risikerer at dø grundet alvorlige infektioner.
Så, det er mit projekt! Det er nok at lave, men som oftest synes jeg det er spændende så det er umaget værd!
Nåh, det er hvad jeg når at fortælle jer om for nu. Andet nyt er at jeg er begyndt til salsaundervisning som er vildt sjovt. Der er kommet en ny forskningsstuderende som er rigtig dygtig danser og har undervist en del før, så det er bare så fedt:) Jeg har længe gerne ville lære at danse salsa, men jeg ville aldrig have troet det ville ske hjemme i min egen stue i en lille hovedsted i Vest Afrika. Sådan kan livet jo overraske én ;) Det går godt med sproget, jeg er begyndt at føle at jeg sagtens kan klare mig selv og gøre mig forståeligt, så det er skønt. Jeg er også blevet god til at køre bil på meget hullede veje, hvor der hurtigt kan løbe en gris i vejen for dig og det kan regne så meget at du næsten ikke kan se ud af vinduet… Ja jeg fik også en infektion i fingeren så den hævede til det dobbelte og hele Bissau snakkede om at jeg ikke kunne finde ud af at lave mad (fordi jeg brændte mig på komfuret). Og ja, jeg har også desværre prøvet at blive overfaldet og fået stjålet mobil, penge, min make up og nøgler. Men det ville jo også kunne ske hjemme i Danmark.
Nåh, nu må jeg se at komme i seng….
Jeg har for resten købt billet sådan at jeg skal hjem på juleferie. Jeg skal dog ikke rigtig stoppe i Dk, det kan jeg ikke rigtig nå desværre. Men jeg glæder mig vildt meget allerede! Det bliver skønt at se familien, spise masser af slik og andre gode sager, få varmt bad, sove under en dyne og bare gå en dag uden mudder på benene myggestik og kakkalakker på badeværelset….
Mange kærlige hilsner til jer alle sammen
Thorny
Jeg har det stadigvæk rigtig godt her i Afrika og nyder livet. Jeg har virkelig været så lykkelig her. Det er så fantastisk at få lov til at opleve dette land og få lov til at bo i Afrika i et år. Det er godt nok noget særligt. Jeg oplever hele tiden noget nyt, underligt, sjovt, mærkeligt og fantastisk. Alt er så anderledes. Det er virkelig svært at forklare! Hver dag er virkelig bare et eventyr. Ikke sådan forstået at alle dage er fantastiske, men mere på den måde at man står op og der næsten altid sker noget helt uforventet, eller mærkeligt, hver dag. Det elsker jeg! F.eks. kunne jeg ikke sove den anden nat fordi der var så mange som larmede udenfor. Først troede jeg bare det var teenagerene som var lidt for festlige (de sidder tit på min veranda om aftenen og hyggesnakker), men så viste det sig at min nabo døde i går aftes så hele familien og naboerne omkring var ved at grave et stort hul i jorden for at kunne begrave ham i dagen efter. Så jeg blev ret glad for at jeg ikke skældt dem ud for at larme! Så der var nok nogen hundrede mennesker her uden for mit hus hele dagen, og ”festen” har nu varet i over 2 døgn.
Det har sket en del siden jeg skrev sidste gang, og jeg har oplevet lidt af hvert. Sara besluttede jo at tage hjem, så nu bor jeg alene i lejligheden. Det var så trist og hårdt at sige farvel, og jeg har virkelig savnet hende. Men det hjælper at vide at det var det rigtige for hende at tage hjem og at hun er lykkeligere nu. Og jeg er også bare så taknemlig for de 2 måneder vi havde her sammen. Vi har fået så mange sjove, spændende og specielle oplevelser sammen jeg aldrig vil glemme og det var så hyggeligt at prøve at bo sammen.
Jeg har været positivt overrasket over mit arbejde og projektet. Men jeg har haft rigtig travlt hvorfor jeg ikke har været så god til at skrive. Jeg synes mit arbejde er rigtig spændende og det har været så sjovt at skulle selv få mit projekt stablet op på benene. Men det er ikke nemt og jeg støder på nye problemer hele tiden. Jeg har haft lidt nedtur over det hele den sidste uge, fordi jeg synes bare jeg ikke gjorde andet end at arbejde men at jeg alligevel bare aldrig gjorde det godt nok fordi jeg hele tiden stød ind i problemer og aldrig nåede det jeg gerne ville. Men så har jeg haft et par rigtig god dage og endelig fået en bevilling fra en fond og fået løst en masse af små problemer. Så nu er jeg ved godt mod igen Nu har jeg også råd til at hyre en assistent som forhåbentlig vil lette lidt min arbejdsbyrde lidt.
Arbejdet fylder mere end jeg havde regnet med, så jeg får ikke så meget tid til dans og alle mulige andre ting jeg har lyst til at opleve. Men jeg har også brugt de fleste af mine frokostpauser på sprogundervisning, men det er jeg færdig med nu, så får jeg mere tid til andet sjovt.
Men der er mange som har været nysgerrige for at høre om midt projekt så jeg vil lige prøve at forklare det lidt. Mit arbejde er egentlig todelt. Jeg arbejder henholdsvis med TB og Diabetes. Jeg er supervisor for et Ph.D. projekt som går ud på at fange TB patienter så tidligt som muligt, således at de kan starte behandling tidligere og dermed formindske dødeligheden. 3 morgener om ugen kører jeg på de 3 sundhedscentre i studieområdet hvor jeg overvåger lægekonsultationer. Hver gang der kommer en der hoster eller har tabt sig spørger vi om de vil deltage i forskningsprojektet. Jeg skal så hjælpe lægen/sygeplejersken til at udfylde et spørgeskema og få målt BT, puls, RF, højde, vægt, lytte på hjerte og lunger osv. Vi tager så HIV test, og måler blodsukkeren og tager sputumprøve samt blodprøve som opbevares og sendes til Danmark for at analyseres. Disse patienter bliver så fulgt i en måned hvor vi tager hjem til dem for at holde øje med hvordan de har det. Hvis de bliver ved med at hoste og have det skidt bliver de henvist til røntgen og får antibiotika…hele processen er lidt indviklet så jeg gidder ikke at forklare det i detaljer! Men det er et udfordrende arbejde fordi lægerne og sygeplejerskerne er ikke helt så kompetente som man ville håbe. De forstår ofte ikke de mest enkelte instrukser og er ofte ikke særlig præcise, samt at de taler ikke særlig pænt til patienterne. Jeg oplever så tit at de slet ikke for kigget på patienten eller undersøgt den, at de bare skriver en lang recept til apoteket. Og de kan sagtens finde på at skælde folk ud, at lave en gynokologisk undersøgelse uden at sørge for at lukke døren så folk bare vædder ind osv. I dag var jeg også ud for at en lille dreng på 7 år skulle have taget en blodprøve, og var selvfølgelig rigtig bange og begyndte at græde. Bioanalytikkerne og sygerplejerskenne grinede bare af ham og idé han ikke holdt op fik smæk både af sin mor og sygeplejersken (som selvfølgelig hjælp ikke) så det endte med at han blev holdt nede af 4 store voksne mennesker mens denne sprøjte blev tvunget i hans arm, mens han skreg og skreg. Æj hvor det knuste mit hjerte. Men jeg kan intet gøre.
Den anden del af mit arbejde er så mit eget forskningsårsprojekt som går ud på at finde diabetes prævalensen. Jeg skal sammenligne prævalensen af diabetes blandt TB patienter, patienter der mistænkes for TB samt raske kontrolpersoner. 2-3 eftermiddage om ugen tager jeg ud i studieområdet sammen med en læge og inkluderer raske kontrolpersoner. Dette er nyt og noget som jeg selv har skullet starte op. Det er vildt hyggeligt! Jeg elsker at gå rundt i studieområdet, så oplever mand rigtig Afrika. Folk tager også bare så godt imod os og synes det er spændende at være med i et studie. Lægen udfylder et spørgeskema og tager et blodglukose hurtig test, og jeg hjælper til og sørger får at han gør det rigtigt. Jeg sørger også for at veje folk og måle deres højde o.s.v. Dem som så har højt glukoseniveau i blodet bliver henvist til Diabetesklinikken, hvor jeg så bruger 2 af mine formiddage, hvor vi måler faste blodsukker og tager blodprøver som så sendes på laboratoriet hvor de centrifugeres og fryses ned og senere sendes til DK. Denne diabetesklinik er et rum på ca 8 kvadratmeter uden vindue og elektricitet, meget primitivt. Og der er vi måske 8 mennesker på en gang, så det er VARMT! Men også meget hyggeligt. Vi er ved at lave en stor ansøgning til the World Diabetes Foundation, hvor jeg håber at vi får penge til at kunne åbne en større og bedre udstyret Diabetes klinik. Fordi jeg har allerede fået set at Diabetes er et problem i Afrika, og der er næsten ingen behandlingsmuligheder for disse mennesker. Der er i øjeblikket 17 mennesker indlagt på det nationale hospital grundet alvorlige komplikationer af Diabetes, hvor mange af dem har så alvorlige fodsår at de er blivet amputeret (mange kun i starten af førrene ) og risikerer at dø grundet alvorlige infektioner.
Så, det er mit projekt! Det er nok at lave, men som oftest synes jeg det er spændende så det er umaget værd!
Nåh, det er hvad jeg når at fortælle jer om for nu. Andet nyt er at jeg er begyndt til salsaundervisning som er vildt sjovt. Der er kommet en ny forskningsstuderende som er rigtig dygtig danser og har undervist en del før, så det er bare så fedt:) Jeg har længe gerne ville lære at danse salsa, men jeg ville aldrig have troet det ville ske hjemme i min egen stue i en lille hovedsted i Vest Afrika. Sådan kan livet jo overraske én ;) Det går godt med sproget, jeg er begyndt at føle at jeg sagtens kan klare mig selv og gøre mig forståeligt, så det er skønt. Jeg er også blevet god til at køre bil på meget hullede veje, hvor der hurtigt kan løbe en gris i vejen for dig og det kan regne så meget at du næsten ikke kan se ud af vinduet… Ja jeg fik også en infektion i fingeren så den hævede til det dobbelte og hele Bissau snakkede om at jeg ikke kunne finde ud af at lave mad (fordi jeg brændte mig på komfuret). Og ja, jeg har også desværre prøvet at blive overfaldet og fået stjålet mobil, penge, min make up og nøgler. Men det ville jo også kunne ske hjemme i Danmark.
Nåh, nu må jeg se at komme i seng….
Jeg har for resten købt billet sådan at jeg skal hjem på juleferie. Jeg skal dog ikke rigtig stoppe i Dk, det kan jeg ikke rigtig nå desværre. Men jeg glæder mig vildt meget allerede! Det bliver skønt at se familien, spise masser af slik og andre gode sager, få varmt bad, sove under en dyne og bare gå en dag uden mudder på benene myggestik og kakkalakker på badeværelset….
Mange kærlige hilsner til jer alle sammen
Thorny
Tóta birti @ 10:43 e.h.
4 Ummæli
