En lille lørdagshilsen fra Bissau

Nu er det vist på tide at I får lidt nyheder her fra den varme men dejlige Afrika:) Jeg har virkelig haft det godt og er så lykkelig over at være her i Guinea Bissau. Det er næsten mærkeligt hvor naturligt det føles for mig at være her. Men jeg er også bare blevet taget så godt imod af alle. Og selvom jeg allerede har været ude for mange små problemer og mærkelige oplevelser så er det bare en del af oplevelsen og gør den til det den er. Det er bare et eller andet ved Afrika som jeg synes er så dejligt, selvom der også er utrolig mange ting som er rigtig frustrerende. Menneskerne er så glade og imødekommende, men nogen gange kan det også blive lidt for meget. Men de er også generelt meget dovne og ineffektive. Det gør at det er lidt svært at arbejde sammen med dem, der mærker man meget forskellen på vores kulturer. Men jeg er jo selv ikke altid lige den hurtigste af alle, så på mange måder kan jeg jo godt lide at alt er så afslappet og at folk aldrig rigtig har travlt, men nogen gange bliver jeg bare helt rastløs af at se at folk bare sidder stille og laver ingenting! Men det er også bare så varmt at man kan jo ikke helt holde tempoet på samme niveau som derhjemme.

Nu sidder jeg på mit værelse i lejligheden som bliver mit og Saras hjem i det næste års tid. Jeg flyttede ind i forgårs og det er så hyggeligt. Vi gik en tur ned i byen i dag og handlede ind og været ved bageren og købt os nogen lækre croissanter. Vi har bare virkelig forkælet os. Nu nyder jeg én dejlig kop kaffe og et styk mørkt chokolade. Det er ikke særlig stort udvalg af madvarer her, idet mere eller mindre alt importeres, så det er også dyrt. Der er ikke rigtig noget organiseret landbrug og de importerer fx også vand fra Portugal! Men de har gode restauranter her så vi tager ofte ud at spise, i hvert fald én gang om ugen. Vi har damer som gør rent for os, vasker og stryger vores tøj, laver mad til os til frokost og vasker op. Det har jeg lidt svært ved at vænne mig til. Men vi arbejder også meget så vi har slet ikke tid til det og de får jo god løn for det.

Jeg tog på weekend tur til Senegal sammen med Sara og 3 andre fra projektet og det var simpelthen så skønt. Det var dejligt at komme ud af den varme Bissau og ud til havet hvor der var lidt vind og virkelig også bare smukt. Vi boede på et hotel på stranden så vi kunne starte dagen med en morgen dukkert. Vi slappede ellers bare af og sad i lænestole og læste og hørte musik, tog ud at spise, gik lange ture på stranden og drak øl på terrassen. En dejlig miniferie.

Jeg er lige så stille ved at finde ud af hvad mit projekt går ud på og hvad mit arbejde kommer til at bestå af. Min vejleder har haft rigtig mange problemer med sit projekt så det var ikke gået ordentlig i gang da jeg kom herned som planlagt, og hun har derfor heller ikke haft særlig meget tid ti at sætte mig ind i rutinerne. Men det skal nok gå. Jeg er i hvert flad ved godt mod og tager det stille og roligt mens hun stresser og prøver at hjælpe og selv finde lidt ud af tingene. Men jeg har allerede fundet ud af at det ikke er et almindeligt forskningsprojekt jeg har taget imod. Der er rigtig meget arbejde i det og man har stort ansvar og mange mærkelige problemer man skal løse. På de 2 uger jeg har været her er én af vores assistenters computer gået helt ned, som vi så brugte én hel dag på at reparere, én computer er blevet stjålet så vi har mistet mange dages arbejde og data, vores bil gik i stykker, og vores assistents motorcykel også, internettet virker næsten aldrig mens vi er på arbejde o.s.v. Så er det jo også regnseason nu så folk kommer tit sent på arbejde og arbejdet ude i zonerne går lidt langsommere. Man skal også bare holde virkelig godt øje med folk for at de gør sit arbejde ordentlig. Jeg fandt f.x ud af at én af sygeplejerskerne kunne over hovet ikke finde ud af at måle puls og respirationsfrekvens! Hun målte pulsen til 86 når den faktisk var 64…rimelig står forskel.

Jeg glæder mig virkelig til at lære sproget bedre fordi jeg er jo meget hæmmet af ikke at kunne kommunikere ordentlig med folk og at jeg ikke forstår hvad der bliver sagt ved konsultationerne. Men det skal nok komme, jeg synes det går fremad allerede.

Nåh, jeg tror det må være det for nu. Sara og jeg får en danseundeviser og en trommeslager på besøg lige om lidt som vil give os privat undervisning. Jeg glæder mig virkelig meget og håber at det bliver godt. Så har vi nemlig tænkt os at få det hver weekend fremover. Så vil jeg også bede om at få trommeundervisning én hverdagsaften om ugen.

Jeg håber I alle sammen har det godt og nyder jeres sommerferie.
Mange krammer og kærlige hilsner
Thorny

Já tá er ævintýrid byrjad. Allt í einu er ég ordin hluti af hverdagslífinu í Bissau eins og ekkert sé edlilegra. Ég er allveg hissa á tví hvad tad er líka eitthvad edlilegt!

Nú sit ég á nýja heimilinu mínu, fyrir framan viftuna mína sem er nýji besti vinur minn, og heyri í geitunum jarma, sem verda drepnar í fyrramálid...tad er stór kvedjuveisla fyrir leidbeinanda minn og adra stelpu sem bádar eru ad fara heim til Danmerkur. Og tad er jú ekki hægt ad bjóda fólki í veislu án tess ad slátra nokkrum geitum!!

Ferdalagid gekk semsagt afskaplega vel, tegar ég loksins komst afstad. Tad vard semsagt tveggja daga seinkun vegna tess ad visad mitt ”tyndist”. Ég hitti íslenska stelpu á flugvellinum í Lissabon sem ég svo vard samferda til Bissau, svo flugferdin var alls ekkert svo løng. Tad er svo fyndid hvad vid Íslendingar tekkjum audveldlega hvort annad. Tad stód svoleidis á enninu á henni ad hún væri Íslendingur!!
Sara vinkona mín úr háskólanum í Aarhus tók á móti mér á flugvellinum og fylgdi mér á nýja heimilid. Ég byrjadi ad svitna um leid og ég steig út úr flugvélinni og hef verid sveitt sídan! Tad er svo roslaega rakt hérna, enda rigningatímabilid byrjad. Allir hafa tekid svo vel á móti mér, bædi Danirnir í verkefninu og lokal fólkid. Allir vilja gjarnan spjalla vid mig, sem er jú bara skemmtilegt en samt svo frustrerandi tví ég tala jú ekki tungumálid. En ég er stadføst í tví ad læra tad mjøg fljótt og byrjadi í tungumálakennslu í dag.
Hún fer fram á verøndinni hjá einum nágranna okkar sem er øklabrotinn. Hann er mjøg gamaldags í kennsluadferdum, lætur mig endurtaka allt aftur og aftur og skrifa nidur! Og hann talar ekki ensku, svo ég get jú ekki spurgt hann spurninga. En Kreol er jú blanda af Portugølsku og Afrisku tjódflokkatungumáli svo mørg ordin líkjast spænsku.

Èg hef á tilfinningunni ad mér eigi eftir ad lída vel hérna. Næstu mánudir verda samt án efa strembnir á køflum enda margt nýtt ad læra, en tad leggst bara voda vel í mig. Ég mætti í vinnuna strax fyrsta daginn. Vid búum øll mjøg nálægt vid brancos (hvítt fólk) sem vinnum hjá Bandim verkefninu. Svo vid keyrum saman í vinnuna á morgnana og bordum saman hádegismat hér i ”bakgardinum” heima, sem er matreiddur fyrir okkur. Annars mun stór hluti af vinnunni minni vera ad sitja fyrir framan tølvu og forrita og ”analysera data”. Ég skil hvorki upp né nidur í tessum forritum sem ég á ad nota, og tad er frekar erfitt ad sitja fyrir framan tølvu í svona hita, sérstaklega tar sem tad ekki er mikid um svefn á næturna fyrir hita! Svo mun ég líka vera á læknastofunum tar sem ég á ad hafa yfirumsjón med øllum assistentunum sem eru ad utfylla spurningaeydublod hjá berklasjúklingum og læknunum sem svo fylgjast med hvernig gengur og medhøndla.
Tad eru anast engir hér sem tala ensku, svo tví verd ég ad vera snøgg ad læra tungumálid tví eftir 2 vikur fer leidbeinandi minn og ég tarf ad hafa yfirumsjón med verkefninu.
Eftir vinnu førum vid svo saman út á íthrøottavøll og skokkum adeins. Ég er jú ekki mikil hlaupamanneskja, en vá hvad er gott ad koma út og hreyfa sig eftir ad madur er búin ad sitja kyrr allan daginn. Ég er ekki búin ad vinna fyrr en kl hálf 7 og tá er jú líka ekki jafn hryllilega heitt.

Jæja, ég ætla ad reyna ad sofna ádur en rafmagnid sløkknar medan viftan mín kæra er í gangi. Tví ég vakna án efa snemma tví geitunum verdur slátrad í gardinum um leid og birtir!!

Turen går til Guinea Bissau

Nu har jeg startet et nyt kapitel i mit liv, et års eventyr i Afrika.
Jeg sidder på en café i Lissabon, om få timer vil jeg sætte min fod på Guineansk jord, og blive modtaget af nok en smilende Sara :)
Jeg har ikke helt fattet at jeg er rejst og jeg aner egentlig ikke hvad der skal ske og hvad jeg vil opleve i de næste måneder. Men jeg er af en eller anden grund slet ikke nervøs, jeg glæder mig men er samtidigt meget afslappet omkring det hele. Det har slet ikke været svært at sige farvel, jeg er nok ved at være rimelig vandt til at rejse væk og være væk fra dem jeg holder af. Men jeg kender mig self og jeg regner med at få hjemve efter en måneds tid eller to!

Jeg har haft en dejlig 2 ugers sommerferie. Jeg fik mine forældre på besøg i Århus og vi tog på roadtrip langs Vesterhavet, til Romø, Ribe og så nordfyn. Vi havde intet planlagt så der var mange sjove overraskelser og tilfældigheder vi mødte på vejen. Jeg er taknemlig for at få disse dejlige dage sammen med dem nu når jeg ikke skal se dem i lang tid.
Jeg har virkelig nødt at være i København de sidste dage. Forkælet mig selv med god mad og vin, været på stranden og lejet i parken, spillet terninger på værtshus, drukket god kaffe med croisanter, sjoppet, mødt mange hyggelige mennesker og bare i det hele nydt livet. København er sku en dejlig by, og solen skinnede dagen langt. Idet jeg vidste at jeg skulle rejse væk fra den vestlige verden og civilizationen, som vi kender den, blev jeg ekstra opmærksom på alt omkring mig. Alt var så rent og fint og smukt! Min veninde Magga og jeg er også bare gode til at hygge os når vi er sammen, med andre ord, vi giver os lov til at gøre lige hvad vi har lyst til ;)

Jeg skulle jo have været rejst afsted i mandags, men jeg skal jo lige testes og udfordres, så der skal jo opstå problemer! Jeg blev ringet op fra Bissau sent fredag aften og fik fortalt at jeg ikke kunne komme afsted på mandag. Der var problemer med mit visum, så jeg måtte udskyde min rejse, nok en uge. Manden som skulle sørge for mit visum var blevet syg og han havde åbenbart låst mit visum i en skuffe der ingen kunne komme til. Så var der vist også noget med strejke og noget uenighed.... typisk Afrika! Jeg kunne ikke anden end at grine af det. Men det gik også hurtigt i orden og jeg nyd mine ekstra 2 dage i kbh.

Det gik overraskende godt at pakke med kun 20 kilo. Jeg havde gjort mig mange tanker om hvad jeg skulle medbringe til et års ophold i Afrika. Jeg blev enig om at de vigtigste ting var en ipod, højtaler, et kamera, yogamotte, en guitar, en god stak bøger og et par kilo solkrem!!

Jeg regner med at bruge denne blog som en dagbog, så der kommer nok opdate fra mit liv i Bissau ind regelmæssigt. Jeg aner dog ikke hvor meget fritid jeg har og hvad jeg for lyst til at bruge den på! Men kig endelig forbi en gang imellem, hvis jeg kender mig selv rigtigt så kommer jeg til at skrive alt for meget...men så må I bare sortere ud;)

Mange krammer fra Portugal!
Thorny